Nørre Farimagsgade 41, 2. tv., 1364 København K

Herskabslejlighed med bedste beliggenhed i København K

Beliggenheden bliver ikke meget bedre end Nørre Farimagsgade 41 i hjertet af Dronningens København ! Alt det bedste København ’K’ ligger lige udenfor gadedøren –H.C. Ørstedsparken, Købmagergade, Torvehallerne på Israels Plads, Søerne, Kongens Have, Botanisk have og Nansensgades mange etniske restauranter og caféer, og ikke mindst NørreportStation med adgang til METRO.
 
Ejendommen er opført i 1878 som klassisk smuk arkitektur fra en svunden tid. Langtidsholdbar byggestil som stadig holder i dag langt over 100 år efter.
 
Lejligheden er en ’herskabslejlighed’ i ordets egentlige forstand. Her er højt til loftet, smukke dobbelte fyldningsdøre, store vinduespartier og stuk og rosetter. Det er meget fint og fungerer helt perfekt.
 
Planløsningen er rigtig god med absolut ingen spildplads – de 129 m2 er optimalt udnyttet. Lejligheden kan også benyttes som delelejlighed, da der er mulighed for 3 individuelle soverum.
 
Lejligheden har stort hvidt spisekøkken, herreværelse, dobbeltstue og spisestue én suite med smukke fløjdøre mellem rummene, gang med nyere badeværelse og stort soveværelse mod den fredelige gårdside. Der kan nemt lægges 2 stuer sammen (let væg), hvis man ønsker en større stue

Kontakt os

Kontakt os

Bestil fremvisning

Giv et bud

Boliger der ligner denne